Nyhedsarkiv

Hvis rederier tager stilling til sundhed og kost og implementerer en politik på området, er skibene godt på vej til en bedre kost om bord. Afklaring i rederiet er et af de tre håndtag, en ny kortlægning af kosten til søs peger på. Søfartens arbejdsmiljøråd, SEAHEALTH, har undersøgt skibskosten blandt rederier, leverandører, kokke og skibsførere.

Nu offentliggør SEAHEALTH en kortlægning af kost og kompetencer til søs med fokus på kostens rammer om bord på danskflagede skibe. Kortlægningen peger på, at der er tre væsentlige håndtag at justere på, hvis den – ofte udskældte – kost til søs skal have et løft.

”Kosten har en stor betydning for trivslen og arbejdsmiljøet om bord. Denne undersøgelse handler om at få skabt nogle rammer, der giver mulighed for hver dag at få noget fornuftigt og varieret på tallerkenen. Mange ting spiller ind, men hvis vi skal skære ind til essensen af undersøgelsesresultaterne, kan vi pege på tre indsatser, som til sammen kan rykke skibene et stort stykke i den rigtige retning,” fortæller sekretariatschef i SEAHEALTH, Connie S. Gehrt.

 

Rederi, kompetencer og leverancer

Indsatsområderne, eller håndtagene, drejer sig først og fremmest om rederiet, der ifølge kortlægningen bør forholde sig til kost som en faktor, der påvirker sundhed. Samtidig påvirkes trivsel, sikkerhed og performance. Derfor bør de implementere en sundheds- og kostpolitik som rettesnor om bord på skibene. Samtidig bør rammerne for kosten på rederiets skibe ses efter – er der fx en realistisk balance mellem budgetter og ressourcer?

Det andet håndtag handler om kompetencer knyttet til kosten. Ved kokken fx nok om ernæring og hygiejne? Og hvad med skibsføreren? Er han klædt på til at tage sig af den proviantbestilling, som han ifølge kortlægningen ofte er involveret i?

Sidst men ikke mindst handler det for rederiet om at sikre nogle klare og realistiske aftaler med leverandørerne. Hvis rederiet fx vil sikre sig en fast standard på kød, må det fortælle leverandørerne hvilke typer af kød, de ønsker, hvilke lande kødet må være fra, etc.

 

Sejlende efterspørger rammer og retningslinjer

Rammer og klare retningslinjer er blevet efterspurgt af sejlende i SEAHEALTH’s kortlægning.

”Vi har hørt mange steder, at skibsfører og kok gerne vil prioritere sundere, men at det er svært, hvis ikke rederiet går forrest og udstikker en sundhedspejling, som skibsfører og kok kan bruge som rettesnor. Samtidig handler det om, at rederierne sørger for, at der rent faktisk er mulighed for at lave sund og varieret mad under hygiejniske forhold,” siger Connie S. Gehrt.

Kan kokken bruge ovnen? Er han helt med på, hvordan grøntsager og kød håndteres bedst muligt? Er der hygiejniske forhold i kabyssen? Er der tid til at tjekke provianten, når den bliver leveret? Er der rimelige og realistiske aftaler med leverandørerne? Hvis det er skibsføreren, der bestiller varer, ved han så nok om processerne i kabyssen? Det er nogle af de spørgsmål, rederier ifølge undersøgelsen bør stille sig selv.

 

Kostkabalen går ikke op

Der har været rationaliseringer mange steder på kostområdet de senere år. Kortlægningen peger på, at stramme budgetter sammen med manglende ressourcer og forudsætninger for optimal råvareudnyttelse og tilberedning af sund mad er med til at presse kosten.

”Gennem de senere år er kostområdet barberet helt ned. Det vil sige, at budgetterne mange steder er skrabede, samtidig med at kokken måske ikke er rustet til at trimme processer i kabyssen, uden at det går ud over maden. Ofte ved kokken simpelthen ikke nok om ernæring, hygiejne og processer. Eller også kniber det med tiden. Eller der er andre ting, som gør, at kabyssen presset ud i for mange kompromiser. Det siger sig selv, at kabalen ikke går op, når der skæres i budgetter, og dermed råvarekvalitet, og samtidig på forudsætninger om bord for at lave sund og varieret mad,” siger Connie S. Gehrt og tilføjer:

”Procentdelen af råvarer, kokken må kassere eller skære fra, stiger, hvis råvarernes kvalitet ikke er god nok. Så på den måde kan man også stille spørgsmålstegn ved, hvor meget det betaler sig at spare på kvaliteten af råvarer, hvis ikke man samtidig ruster kokken til at optimere sine processer.”

 

Nu er der fokus på udvikling af værktøjer

Efter kortlægningen fokuserer SEAHEALTH nu på at udvikle redskaber, der skal hjælpe rederier og sejlende med at få bedre kost om bord. De næste godt halvandet år går bl.a. med at indsamle gode eksempler på leverandørsamarbejde, færdiggøre et e-learningprogram om hygiejne og udvikle et system for rederierne, hvor de kan samle inspiration til kokke, vejledninger til skibsfører og kok m.v.

Den samlede kortlægningsrapport findes på www.tuneupyourseahealth.com samt til venstre på siden.

 

Faktaboks:

  • Kortlægningen af kost og kompetencer til søs er den del af Projekt NEPTUNE, som er sponseret af Den Danske Maritime Fond.
  • Kortlægningen har inkluderet kvalitative interviews med 48 personer knyttet til danskflagede skibe, virksomhedsbesøg, skibsbesøg, medsejlads, dialog med skibsførerstuderende, afholdelse af to åbne seminarer om kost og kompetencer til søs (et i København og et i Manila).
  • Der er 592 danskflagede handelsskibe på verdenshavene ifølge Danmarks Rederiforening, oktober 2011.
  • En stigende andel af kokke på danskflagede skibe er ikke danske. Filippinerne er den største leverandør af arbejdskraft til kabyssen.

 

Yderligere oplysninger

Sundheds og ernæringskonsulent, Annelise Ømand

ano@seahealth.dk

 + 45 3311 1833

www.tuneupyourseahealth.com